Handelsbetingelser

Zateq.dk tilbyder produktinformationer omkring ZATEQ produkter, ligesom Zateq.dk fungerer som web-shop for salg af produkterne.

Produktspecifikationer.

Alle produktspecifikationer er opgivet ud fra designspecifikationer, men kan variere fra produkt til produkt og producent til producent.

Fotos kan i visse tilfælde afvige og kan ikke bruges til at bedømme præcise farver eller aktuelle størrelser, og må kun betragtes som vejledende. Det er altid den pågældende varebeskrivelse som gælder.

Alle produkter er underlagt købelovensbetemmelser om 24 måneders reklamationsret.

Generelle Handelsbestemmelser.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende og der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer samt eventuelle fejl.

Priser. Alle priser er opgivet incl. 25% dansk moms.

Ved levering til ikke EU lande, herunder Norge, fratrækkes den Danske moms, og prisen der betales ved checkout er prisen uden dansk moms. Ved ankomst til destinationen gælder de specifikke regler for modtagerlandet omkring told og afgifter.

For Norge er den danske moms fratrukket, men kunden vil bliver opkrævet norsk moms efter gældende regler.  

Forpligtelse og opfordring til at gøre et tilbud.

Alle varer listet og bestillinger er en opfordring til at gøre et tilbud. Når vi modtager dette, vurderer vi betalingsreservationen samt bestillingen. Denne bestilling og reservation skal ikke ses som en endelig bekræftelse af ordren, og vi forbeholder os ret til at afvise bestillingen. Du vil modtage en ordrebekræftelse som tegn på at vi har modtaget dit tilbud om at købe vore varer. Vi vil herefter vurdere betalingen samt bestillingen, og såfremt denne accepteres, vil du modtage en bekræftelse på afsendelsen af din bestilling. Din bestilling er således først gældende og endelig accepteret ved afsendelsen. 

Levering.

Levering af varerne sker når betaling er registreret. Ved ordre reserveres beløbet på kundens kort, men hæves først når varen er afsendt. Såfremt varen mod forventning fjernleveres, er udsolgt eller i restordre, vil kunden modtage besked herom, og kan der ikke leveres inden for rimelig tid, kan kunden vælge at hæve købet. Det gælder også, at kunden til enhver tid, inden varen er afsendt, kan hæve købet uden at være ansvarlig for returomkostninger. Derefter ydes efterfølgende 30 dages returret, efter modtagelsen af varerne, (se nærmere nedenfor). Såfremt kunden vælger at returnere varerne, refunderes det fulde beløb, dog undtaget returfragten. Kunden betaler selv omkostninger til returfragt, hvad enten dette sker ved at kunden selv arrangerer transport eller nægter modtagelsen af pakken. I dette tilfælde opkræves den faktuelle omkostning som sælger betaler for returfragten tillagt 25% moms.

Overlevering af varer anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret, hvilket betyder at risikoen for varen først overgår, når kunden får pakken udleveret fra kureren. Indtil da bærer sælger ansvaret for varerne.

Der tilstræbes en leveringstid på mellem 1-4 hverdage for levering i Danmark, dog kan der forekomme forsinkelser som sælger ikke kan holdes ansvarlig for, samt generelt force majeure.

Skulle tilfældet opstå, hvor varerne er bortkommet eller skadet under transporten, forbeholder sælger sig ret til at afvente afgørelsen fra fragtfirmaet inden erstatningsvarer udsendes eller beløbet refunderes.

Kunden har selv pligt til at kontrollere ordrebekræftelsen, at korrekte oplysninger om modtager og modtageradresse er opgivet. I tilfælde hvor pakken ikke kan leveres hæfter kunden for de returomkostninger som er forbundet med dette, alt i henhold til loven om fjerndistancesalg.

Reklamation.

Eventuelle fejl og mangler skal påberåbes i rimelig tid efter at fejlen er opdaget. Kunden er forpligtiget, på forlangende, at påvise defekter og på hvilken måde produktets funktionalitet er forringet.

Produkterne er dækket af garanti mod fabrikationsfejl. Alle reklamationer skal indsendes til sælger. 

Produkterne skal indsendes i orginal stand, såvidt dette har betydning for reklamationen. Sælger kan ikke behandle reklamationer for ekstern påmonteret udstyr eller modifikationer af udstyret, uden for sælgers kontrol.

Betaling.

Du kan betale med Dankort og kreditkort, såsom VISA og Mastercard. Alle varer købt på denne side er omfattet af Europæiske regler, og der skal derfor ikke betales indførselstold osv. til EU lande. Priserne opgivet på siden er de beløb som bliver trukket på kreditkortet, tillagt forsendelsesomkostninger.

Fortrydelsesret.

Der gives 30 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Du har pligt til at returnere varen i ubrugt stand og i original emballage. Dette betyder at forseglingen af squash ketchere ikke må være brudt, ligesom det heller ikke vil kunne accepteres hvis strenge er mærket af spil osv., da det efterfølgende vil være at betragte som en brugt vare. Det er meget vigtigt at alle vore kunder har en sikkerhed for at de købte varer er af den ypperste kvalitet og stand. Såfremt at varerne er brugte vil de ikke blive taget retur, og evt. omkostning for videre forsendelse og ansvar hviler hos kunden. Såfremt at der, grundet særlige omstændigheder, er givet dispensation for dette, (brug siden Kontakt for dette), så skal en udskrift af denne bekræftelse medsendes. 

Returnering.

Returnering sker på købers egen risiko, ligesom denne selv skal afholde omkostningerne til dette. Alle varer købt som ønskes tilbageleveret, returneres til vores danske adresse.

VIGTIGT: For uafhentede pakker leveret til ikke EU lande, herunder Norge, tillægges et returneringsgebyr på DKK 526.00, ligesom evt. toldbehandling ikke refunderes. Dette er omkostningen som sælger afholder for returnering, uddeklarering fra modtagerlandet, samt indeklarering i Danmark.

For returnering af uafhentede pakker i EU lande opkræves den faktuelle returomkostning, op til EUR 33.50 afhængig af pakkestørrelse, vægt og modtagerland.

I Danmark er returomkostningen kr. 49.00 som ved fremføring.

I henhold til loven om fjerndistance salg er kunden ansvarlig for returomkostningerne ved evt. fortrydelse af købet, uanset om fortrydelsesretten benyttes ved at nægte modtagelse eller kunden selv står for returnering.

Politik for beskyttelse af personlige oplysninger

Denne persondatapolitik træder i kraft med øjeblikkelig virkning fra og med den 25. maj 2018 for eksisterende kunder samt nye kunder. Denne persondatapolitik erstatter alle tidligere versioner.

§ 1. Generelt

Persondatapolitikken beskriver, hvordan Zateq.dk indsamler, anvender, videregiver og gemmer dine personlige oplysninger. 

Vi lægger stor vægt på en omhyggelig håndtering af personoplysninger og vi behandler derfor personlige oplysninger med største forsigtighed.

Vi følger retningslinjerne fra databeskyttelseslovgivningen/GDPR (General Data Protection Regulation), hvilket bl.a. indebærer:

  • at vi tydeligt gør kunderne opmærksom på, hvad formålet er med vores behandling af personoplysninger.
  • at vi begrænser vores registrering af personoplysninger til oplysninger, der er nødvendige for lovlige formål.
  • at vi, i visse tilfælde hvor det skulle være påkrævet, beder om din udtrykkelige tilladelse til at behandle dine personoplysninger.
  • at vi respekterer din ret til at få indblik i dine personoplysninger samt at forlange disse rettet eller slettet.
  •  
  •  

§ 2. Ansvarlig for personlige oplysninger

Zateq.dk er ansvarlig for dine personlige oplysninger samt håndteringen af disse oplysninger sker i overensstemmelse med loven. Vi videregiver kun oplysninger til følgende:

Fragtfirmaet: Navn, adresse, Telefonnummer, pakkevægt (ved krav om toldbehandling overleveres købsfakturaen)

Betalingsudbyderen: Ordrebeløb til behandling af kreditkortbetaling. Kreditkortbetaling håndteres af Bambora og Zateq.dk har ikke adgang til dine kreditkortoplysninger.

Google Analytics: Regional information baseret op ip-adresse til brug for statistik.

§ 3. Vi behandler disse personoplysninger om dig

Når du benytter vores hjemmeside, registrerer vi enkelte oplysninger om dig. Vi beder udelukkende om personoplysninger, som led i de ønskede tjenester. De oplysninger vi indsamler er følgende:

  • Kontaktoplysninger, Faktureringsadresse, telefonnummer, e-mail adresse
  • Ordrehistorik
  • Kundenummer, login information
  • IP-adresse, enhedsinformation, geografisk information for google analytics

§ 4. Derfor behandler vi oplysninger om dig

4.1 Oprettelse som kunde

Brugen af Zateq.dk forudsætter ikke at du først opretter dig som kunde, men vi anbefaler dette, således at du kan følge din ordre, printe faktura og se tidligere ordrer. Efter tilmeldingen gemmer vi dine indtastede personoplysninger under det valgte brugernavn, beskyttet af adgangskode. Vi gemmer ligeledes disse oplysninger, således at vi kan kontakte dig som led i vores opfyldelse af aftalen med hensyn til levering.

Vi videregiver ikke de oplysninger tilknyttet dit brugernavn til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for at opfylde den aftale, du indgår med os, eller såfremt at lovgivningen forlanger det. 

4.2 Behandling af din ordre

Når du afgiver en ordre til os, behandler vi den under brug af dine personoplysninger. Når du bestiller levering hos Zateq.dk vidergiver vi din leveringsadresse til leveringsfirmaet for at opfylde aftalen. Bestiller du varer udenfor et EU land, er vi forpligtet til at videregive information om produkterne købt til speditionsfirmaet, til brug for toldbehandling. 

4.3 Personfølsomme oplysninger

Vi indsamler ikke, og behandler ikke personfølsomme oplysninger, såsom oplysninger om køn, CPR numre, fødselsdatoer, religion og tilsvarende. 

4.4 Nyhedsbrev

Vi tilbyder et nyhedsbrev, hvori vi informerer om vores produkter og/eller tjenester. Som standard er nyhedsbrevet deaktiveret når du registrerer dig som kunde. Du skal aktivt aktivere dette. Du kan til enhver tid ændre dette i din konto. 

§ 5. Indsigt og sletning af personlige oplysninger

Du kan til enhver tid bede os slette dine personlige oplysninger samt konto.

§ 6. Videregivelse til tredjepart

Vi kan videregive dine oplysninger til vores samarbejdspartnere. Disse samarbejdspartnere medvirker til at opfylde aftalen, hvilket er begrænset til fragtfirmaet, betalingsindløseren samt sidestatistik til google.

§ 7. Cookies

Vores hjemmeside anvender cookies. 

§ 8. Google Analytics

Vi anvender Google Analytics (GA) og anonymiseret besøgsdata sendes til Google. Google anvender den indsamlede information til side statistik og ingen personlig information videregives.

§ 9. Sikkerhed, kryptering (SSL)

Zateq.dk benytter krypterede forbindelser (SSL, secure sockets layer) til at beskytte al udveksling af oplysninger.